Vi leverer service, reparation & vedligeholdelse
​til KONKURRENCEdygtige priser

Genvex-anlæg sikrer en god boligventilation​

Ønsker du at forbedre indeklimaet i dit hjem? Så kan du med fordel få installeret et Genvex-anlæg, hvilket vi hos H-Lindens har stor erfaring med. Vi er i stand til både at tilbyde montering, reparation og servicering af forskellige ventilationsanlæg. 

Vi hjælper kunder med Genvex-anlæg i og omkring Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og det resterende Sønderjylland med at forbedre deres indeklima i hjemmet eller virksomheden.

Et Genvex varmegenvindingsanlæg udsuger den varme og fugtige luft og udnytter energien herfra til at opvarme indblæsningsluften. Dette er med andre ord en smart og effektiv metode, som desuden er mere miljøvenlig end mange andre ventilationsanlæg.

Et Genvex-anlæg kan enten bruges som eneste kilde til opvarmning, eller det kan bruges i kombination med en anden form for opvarmning som naturgas, fjernvarme eller en alternativ energikilde som solvarme og varmepumper. Vi deler altid gerne ud af vores ekspertviden og rådgiver dig mod den bedste løsning afhængig af dine ønsker og behov.

Hvordan forbedrer et Genvex-anlæg indeklimaet?

Et Genvex-anlæg tager den varme og fugtige luft og fjerner den ved at tilføre tempereret luft til boligen. Støv, fugt og generende lugte fjernes, og samtidig holdes luftfugtigheden under 45%, hvilket medfører, at husstøvmider ikke kan overleve, og du forebygger derfor risikoen for allergi.

Netop antallet af allergi- og astmaramte er i disse år tiltagende, og en af årsagerne til dette er et dårligt indeklima. Undersøgelser viser, hvor vigtigt fokus på et sundt indeklima i boligen er, da vi opholder os 80% af tiden inden døre.

Ud over astma og allergi kan et dårligt indeklima vise sig hos både børn og voksne, når det kommer til effektiviteten, koncentrationsevnen, sygdomsfraværet og indlæringsevnen.

Gasarten Radon forekommer i nogle områder af Danmark som en naturlig forekomst i undergrunden. Radon er sundhedsskadeligt og kræftfremkaldende, og gennem små revner og huller i gulve, sokler og kældre får den adgang til dit hus. Med et Genvex-anlæg kan mængden af Radon reduceres i din bolig og være med til at give dig et sundere indeklima.

Der er med andre ord mange gode grunde til at investere i et anlæg fra Genvex, som sikrer dig et godt indeklima, som er godt for både dit helbred og husets tilstand. Vi står altid klar til at hjælpe dig med montering, servicering og reparation af diverse former for ventilationsanlæg.

Genvex tilbyder flere forskellige løsninger

Et Genvex-anlæg sender luften gennem filtre, som fjerner støv, pollen og andre allergener, før den sendes videre ind i den bolig. Et ventilationsanlæg kan derfor være et særligt plus for indeklimaet i din bolig, idet anlægget sikrer, at der hele tiden cirkulerer frisk luft i dit hjem.

Inden for Genvex-anlæg kan du få flere forskellige modeller. Ventilationsanlægget ECO 190 er for eksempel udviklet med pladsbesparelse og energieffektivitet i fokus. En lav indbygningshøjde, der lever fuldt op til kravene i ECODesign og Bygningsklasse 2020, kendetegner dette ventilationsanlæg. Der er stensikkert også et anlæg, som passer til dit hjem og dine behov.

Vi tager altid gerne en god snak med dig, hvor vi taler om dine forventninger til et ventilationsanlæg, og hvor du hører om de forskellige løsninger, som vi tilbyder. Herefter finder vi i samarbejde den mest optimale løsning, som passer til både dit behov og dit budget.

Hvorfor vælge ventilation med luft til vand varmepumpe?

Et Genvex-anlæg med luft til vand varmepumpe kan være løsningen for dig, som både ønsker et bedre indeklima og en lavere regning på opvarmning af varmt brugsvand.

Ventilationsanlæg med en luft til vand varmepumpe bruges typisk i boliger og sommerhuse, hvor der ikke ønskes energi-ineffektive løsninger til opvarmning af det varme brugsvand.

Nogle af fordelene ved et Genvex ventilationsanlæg er:

  • Lavt strømforbrug
  • Lavere CO2-udledning ved opvarmning af det varme brugsvand end ved f.eks. en el-vandvarmer
  • Optimalt indeklima og konstant luftskift opretholdes
  • Nem installation.​
  • ​Et Genvex-ventilationsanlæg med luft til vand varmepumpe er vejen til en billig og grøn energiinvestering.

Hvordan fungerer anlægget med luft til vand varmepumpe?

Varmepumpe og ventilationsanlæg kombineres i en samlet enhed med en luft til vand varmepumpe, og opvarmning af brugsvand foregår ved, at udsugningsluften fra boligen sendes hen til ventilationsanlægget. Herfra genvindes overskudsvarmens energieffektivt via en varmepumpe, der overfører varmen til brugsvandet, som typisk derved varmes op til 55 °C.

Ventilationsdelen af anlægget trækker luften ud fra boligen, således at der holdes et konstant luftskift under alle driftsforhold. Ved et balanceret ventilationsanlæg vil der desuden være mulighed for at blæse frisk, men varm, luft ind i boligen.

Luft til luft varmepumpe og luft til vand varmepumpe – hvad er forskellen?

Et ventilationsanlæg med luft til luft varmepumpe bruges til opvarmning og køling af hjemmet samt balanceret ventilation og kan ikke levere varmt brugsvand. En luft til vand varmepumpe derimod ventilerer boligen via udsugningsventilation og producerer varmt brugsvand.

De forskellige ventilationsanlæg har hver især flere fordele og ulemper, som gør dem ideelle at anvende på forskellige områder. En luft til vand varmepumpe anvendes eksempelvis typisk i sommerhuse, mens en luft til luft varmepumpe også ofte anvendes i almindelige helårshuse. 

Alt efter dine ønsker og behov monterer vi det ventilationsanlæg, som passer til dig.

Kontakt os for mere information om Genvex

Vil du gerne vide mere om fordelene ved et Genvex-anlæg, eller ønsker du at aftale en tid for at få installeret og serviceret dit ventilationsanlæg, er du velkommen til at kontakte os. Vi kan varetage både små og store opgaver, så du bør ikke tøve med at kontakte os.

Vi hjælper desuden gerne med at finde den rette løsning, som både passer ind i dit hjem, men som også matcher dine behov bedst muligt. Du kan forvente en pålidelig samarbejdspartner, som kommer til tiden, og som leverer kvalitetsløsninger, som holder i mange år. 

Vi er med andre ord en ideel samarbejdspartner, når det kommer til ventilationsanlæg.

Du kan ringe til os på telefon 53 62 14 01, eller du kan sende en mail til info@hlindens.dk, så vender vi tilbage snarest muligt med flere informationer.

Vi ser frem til at høre fra dig. 

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

hjelm

H-Lindens

CVR: 35019790